Description

Hurra vi har samlet moonshine krust op, og kaster os ud i at afholde et feel good hillbilly trailer trash larp rollespil sommer 2021.
Best of Alabama afholdes som et weekend rollespil d.13.8.-15.8. 2021, med flydende spilstart fra kl. 14.
og det kunne være helt fantastisk hvis du vil være med.
Best of Alabama, er et spil for 18+ hvor vi ønsker en inkluderende og sjov feel good stemning, uden racisme, grov sexisme og store slåskampe.
Trailerparken har indbudt slægtninge fra nær og fjern, til den store fætter kusine fest, med redneck games og linedance.
Velkommen til trailerparken Flamingo Springs.
Her bor en god blanding af lavindkomst arbejdere såsom diner servitricen og mekanikeren, side om side med dropout teen mødre, Instagram wannabe stars og langtidsledige uden udsigt til nyt job. Måske er der også et scruffy Doctors house hvor man kan blive behandlet for kønssygdomme, og måske en Youtuber der laver trailerpark survival life hacks.
Flamingo Springs er et skønt fristed for beboere, der ikke helt passer ind i en almindelig amerikansk trash park.
Vi har været så heldige, at få mulighed for at leje Wonderland på Lolland der passer perfekt til vores spil, så vi har god plads til pink flamingoer og blå havenisser. Mejerivej 5, 4892 Kettinge
Det kommer til at koste den billige sum af 250 kr, hvis du køber billet så snart billetsalget starter.
Det svare til: 2 biograf billetter, 4 fadøl i Nyhavn, eller 90 minutter stand-up med Rune Klan.
Vær opmærksom på, at prisen stiger løbende.
Der vil være mulighed for ingame madordning, mere info kommer senere.
Der vil selvfølgelig være en moonshine bar, i bedste trailer trash stil.
Har du brug for en pause, har du mulighed for at købe en kop kaffe og en toast i vores offgame cafe.
Så tag dine venner samt din campingvogn eller telt under armen og kom til Best of Alabama.
Håber vi ses til en weekend fyldt med masser af grin, banjo, moonshine og Redneck Games.
Det er muligt at sætte op fra torsdag kl 13.
Knus fra Charlotte-Amalie aka. Pinkz
Hurra så er Best of Alabama menuen klar!
Køb din billet her: https://wonderstudios.dk/vare/best-of-alabama-2021/
Den koster 350 kr.
OBS. Hvis du allerede har købt en billet til scenariet skal du klikke på already have ticket i den øverste.